Du er her

Distriktsrådsmøde 01.11.2022. Hvidovre-Avedøre Rideklub

 

Referat fra distriktsrådsmøde i HVR 1. november 2022

Tilstede: ARK, DSM, EGE, HJOR, HRK, HVR, ISR, KRK, SKØR, TSR, VEK, VER, VLR

Ikke tilstede: Amr, BAL, BRF, BSF, BNR,BSF, ESP, FUR, GEK, GLK, LØSR, LRK, LTR, MAK, SPR, SIV, TPRK, VES, VÆR.

Dagsorden:

  1. Orientering fra Dansk Rideforbund
  2. Orientering fra Distrikt 1
  • Stævnekoordinering
  • Kontakter for klubberne
  • Tidtagning
  • Nye reglementer
  • Kandidater til bestyrelsen
  • Kandidater til årets klub
  • Kandidater til året frivillig
  • D1’s udviklingspulje
  • Kurser i sponsorsøgning i samarbejde med Sponsor Akademi

3.Spørgsmål fra klubberne

  1. Hvem har lyst til at afholde årsmøde den 7. februar 2023
  2. Evt.

 

Ad 1.

DRF budgetter i 2023 med et forventet underskud med baggrund i fokus på springeliten. Budgettet vedtages dog først endeligt ultimo november.

Alle klubber skal have opdateret deres sikkerhedsregler. Opfordring til alle klubber om at gå hjem og tjekke. Reglerne er at finde på drf.dk.

Der er krav om mulighed for at kunne udlevere UEL numre på heste, der har været på fx en stævneplads, hvor der efterfølgende konstateres smitsom sygdom blandt de tilstedeværende heste. Se mere hos SEGES.

DRF’s bestyrelse og administration har nedsat et udvalg, som arbejder med stævne struktur. Hverken distrikt 1 eller 2 er med i det udvalg.

Der har været nogle disciplinærsager, som handler om rytteres og forældres opførsel overfor officials.  Man ønsker at stramme reglerne op, der bliver arbejdet med hvilke sanktioner man kan tildele forældre, der ikke opfører sig ordentligt overfor officials.

 

Ad 2.

Vedr. stævnekoordinering så er distrikt 1-5 sammen igen. Ansøgningsfristen er rykket fra november til december, så selve koordinering i januar, så man kan være opmærksom på de nye regler.

Det understreges, at heste og ponyer ikke må varme op sammen på stævnepladser. (D- og højere)

Nyt i reglementer 2023:

  • I dressur må heste i sværhedsgrad 0+1 rides bidløst i almindelige klasser.
  • Klasser med flere sværhedsgrader må højst have 2 og de skal være 2 på hinanden følgende.
  • HUSK, offentliggørelse af propositioner skal være 21 dage inden stævnet.

 

I stedet for klassebegrænsning kommer der forhåbentligt snart dagsbegrænsning på stævnedage.

Opfordring fra DRF er, at alle SKAL melde til på GO.

Distriktet efterlyser kandidater til bestyrelsen. Kender du nogen eller har du måske selv lyst til at komme i bestyrelsen, så kontakt os endeligt.

Årets klub eller årets frivillig kender du en klub eller kender du en person, der virkelig brænder igennem? Så send os gerne en mail, gerne senest ved årsskiftet. Årets klub kan man kun vinde hver 10. år, årets frivillig kan man kun blive 1 gang.

I år blev der hensat 30.000 kr. = udviklingspulje. Penge fra denne pulje kan søges af klubber der har ekstraordinært store problemer grundet energikrisen og kan altså ikke søges til den daglige drift.

Tidstagningsanlægget, det nye Equipe anlæg, er gentagne gange kommet tilbage fra udlån med en knækket antenne. Det er både dyrt og besværligt og slet ikke meningen, så fra næste år kan det måske komme på tale, at der skal betales et depositum for lån af anlægget.

Microgate anlægget skal sælges. Er der nogen klubber der kunne være interesseret i at købe det? Anlægget er indkøbt i 2009 til et beløb på 80.000 – 90.000 kr.

Kontaktpersoner i bestyrelsen: Vi har hver især fået nogle faste klubber, som vi er tilknyttet til. Det fremgår af hjemmesiden, hvem der kontakt for hvilke klubber.

Vi vil opdatere tilmeldingslisten til vores møder, så vi offentliggør navnene på deltagerne, med henblik på samkørsel.

 

AD 3.

VEK spurgte om erfaringer med undervisning i ridemærker – andre klubber meldte ind med deres erfaringer og gensidig kontakt/hjælp er aftalt

 

AD 4.

Årsmøde den. 7. februar 2023 i HRK 

 

AD 5.

GLK afholder CUP med 2 ryttere i spring og 2 ryttere i dressur.

Der er PONY GAMES i DSM, de vil gerne hører om der er andre klubber i nærheden?

HJOR har meget med TREC at gøre. Her er det Christina Svensen, som er primus motor og hun kommer gerne ud til klubberne og fortæller om TREC.

 

Ref: Mie

 

 

 

 

 
Dato: 
tir, 11/01/2022