Du er her

Bestyrelsesmøde 21/02/2006 hos Kongelundens Rideklub

Tilstede : BAL, DSM, GEK, GLK, HRK, KTR, KRK, MAK, EGE, SPR, SBGR, TSR, VER.
Ikke at tilstede: AAGR, ARK, BNR, ESP, FRD, HJOR, HVR, ISR, LØSR, LRK, LTR, TPRK, VEK, VSR, VÆR, ØHR.

Dagsorden:
1. Formanden byder velkommen.
2. Distriktschampionater.
3. Orientering om det kommende repræsentantskabsmøde.
4. Distriktets økonomi.
5. Valg af dist. Forretningsudvalg.
6. Forslag til distriktsmesterskaber i dressur ved Henrik Jørgensen.
7. Hestevelfærd 2006.
8. Åben hus dag ved Pernille Bigaard.
9. Tilskud til klubber ang. klasser ved Per Krohn.
10. Fastlæggelse af nyt møde

Ad 1.
NUP byder velkommen og gav ordet videre til HJ.

Ad 2.
HJ overrakte pokaler til de vindende ryttere og distriktet ønsker dem tillykke.

Ad 3.
Distrikt 1, burde se efter en kandidat til HB til næste år.

Ad 4.
KKV gennemgik regnskabet og det nye budget. Distriktet er nu kommet på ret foged igen og derfor kører vi videre med uændret kontingent.

Der er også blevet plads i økonomien til nyanskaffelser, såsom et nyt tidtagningsanlæg med tavle, så vi kan holde de internationale bestemmelser. Tilskud til mesterskaber er der også mulighed for.

Ad 5.
Både Kristian Koktvedgaard og Anna-Maria Kosmicki blev valgt for en ny 2 års periode.

Ad 6.
HJ gennemgik forslaget til ændringerne til dressurmesterskaberne, hvilket blev positivt modtaget. ( Findes på distriktets hjemmeside)

Ad 7.
Claus Steen Hansen forklarede os om ”Hestevelfærd 2006” meget godt og detaljeret. Der var rig mulighed for at stille spørgsmål.

Ad 8.
Pernille Bigaard foreslog at klubberne i fællesskab en bestemt dag, kunne inviterer andre udefra til at komme og kigge på, hvad det er vi foretager os med vores heste i det daglig. Børn kunne tage deres bedsteforældre med på udflugt og klubberne kunne så stille op til spørgsmål / svar fra store og små.

Dette blev modtaget som en god ide og Per Krohn vil gerne hjælpe dels med arrangementet og dels med en dato.

Ad 9.
Er der en klub der har en ide til en sjov spring eller dressurklasse til et stævne, er det muligt at søge støtte i distriktet til afholdelse af en sådan.

HJ opfordrede klubberne til at afholde Handicapklasser i dressur, det er ikke så kompliceret. Det kræver dog en rampe så man kan komme op på hesten og rideklubben skal også have et handicaptoilet.

Ad 10.
Udsendes med referatet.

REF: Mie.

Dato: 
tir, 02/21/2006