


Sjællandsmesterskaber Springning 2014 Sponsoreret af Distrikt 1-5 |
Der afholdes individuelle Sjællandsmesterskaber i springning for følgende ryttere:
Ponyryttere, Juniorer (U18), Ungryttere (U21), samt Seniorer.
GENERELLE BESTEMMELSER 2014:
Hvilke ryttere kan starte:
Mesterskaberne er åbne for ryttere iflg. DRF’s Fællesbestemmelser pkt. 92.
Rytter skal være medlem af en klub under DRF, samt have bopæl i Distrikt 1 – 5.
Resultater opnået ved DRF-mesterskab for hold medregnes ikke.
Resultater opnået ved start som ponyrytter medregnes ikke, såfremt rytteren starter Sjællandsmesterskab for juniorer (heste).
En rytter kan deltage i Sjællandmesterskab for juniorer (U18) indtil d. 31. december i det år, hvori rytteren fylder 18 år.
En rytter kan deltage i Sjællandsmesterskab for ungryttere (U21) fra 1. januar i det år, hvori rytteren fylder 19 år, indtil d. 31. december i det år hvori rytteren fylder 21 år.
En rytter kan deltage i Sjællandsmesterskab for seniorer fra 1. januar i det år, hvori rytter fylder 22 år.
Hvilke heste/ponyer kan starte:
Mesterskaberne er åbne for dansk registrerede ponyer og heste, som ikke har deltaget i årets indendørs og/eller udendørs DM/DRF-mesterskab (kvalifikation og/eller finale) i indeværende år i den pågældende disciplin (kategori og aldersgruppe) og som ikke har gennemført sværhedsgrad 5 eller højere ved A eller B stævner i indeværende stævneår.
Afvikling:
Alle mesterskaberne afvikles som en klasse på en dag. Der trækkes lod om startrækkefølge dagen før afvikling, dog senest kl. 18.00. Mesterskabsklassen afvikles i met. B1.2. Startorden i 2. runde og evt. omspringning fastsættes således, at den ekvipage med flest fejl/længst tid i 1. runde starter først, dernæst den ekvipage med næst flest fejl/længst tid osv.
Pony: Hver rytter må starte to ponyer i første runde men kun én pony i anden runde.
Hest: Hver rytter må starte to heste i første runde men kun én hest i anden runde.
Resultat i springmesterskaberne:
Fejl fra begge afdelinger sammenlægges, og vinderen er den, som har opnået færrest fejl. Ved lige placering til 1.-, 2.- eller 3.-pladsen, afholdes en omspringning, hvor den ekvipage med færrest fejl og hurtigst tid er bedst placeret. Er ekvipagerne fortsat ligeplaceret, vil der være fortsat omspringning over uændret bane (højder/breder), indtil der ved fejl og/eller tid er kommet en afgørelse.
Præmier:
Der vil være dækken, æresbånd og medalje til vinderne. Plaketter til de 3 først placerede samt rosetter til alle placerede. Der uddeles præmier til de 3. først placerede uanset antal starter, dog gives der kun doteringer iflg. DRF’s reglement pkt. 69.1.
Endvidere opfordres klubberne til at give ærespræmier fra andre sponsorer, som dog forinden i god tid er afstemt med Sjællands koordinatorer Charlotte Cady og Henrik Jørgensen.
Indskud:
| Pony | Hest ju/yr | Hest senior |
Normal: | 200 | 250 | 300 |
Efteranmeldelse: | 300 | 375 | 450 |
Doteringer:
Plads / disciplin | Pony | Hest ju/YR | Hest senior |
1. plads: | 800 | 1.000 | 1.500 |
2. plads: | 650 | 800 | 1.000 |
3. plads: | 500 | 600 | 800 |
Øvrige: | 300 | 400 | 500 |
Dommere og banedesigner:
Spring: 2 springdommere, hvoraf mindst én skal være B dommer.
Banedesigner: B-banedesigner.
Kontaktpersoner hvis afholdende rideklub har spørgsmål til SJM:
Sjællandskoordinatorer Charlotte Cady tlf. 4144 5701 og Henrik Jørgensen tlf. 2216 0984.
Propositioner spring pony:
Mesterskabet:
Afvikles særskilt for kat. I, II og III ved et C-stævne efter afholdelse af DRF-mesterskab for ponyer. Ved mindre end 6 tilmeldte ekvipager i hver kategori kan mesterskaberne sammenlægges i hht. DRF’s pkt. 66.5.4.
Hver rytter må kun starte i en kategori.
Klasser:
MB* metode B12. Kat 3.
MB** metode B12. Kat 2-1.
Kvalifikation:
Minimum kategori 3 ryttere jvf. DRF’s reglement.
Ekvipagen skal have gennemført minimum MB ved C-stævne eller højere efter 1. januar 2012.
Propositioner spring juniorer & ungryttere:
Mesterskabet:
Afvikles særskilt for Junior (U18) og Ungryttere (U21) ved et C-stævne efter afholdelse af DRF-mesterskab for U18 og U21. Ved færre end 7 tilmeldte ekvipager i hvert mesterskab kan mesterskabet blive sammenlagt. Der rides så mesterskab som for Junior U18.
Junior & ungryttermesterskabet er åbent for ekvipager som ikke har placering i sværhedsgrad 4 eller højere ved A- eller B- stævner efter 1/1 2012.
Klasser:
LA* metode B12 for juniorer og LA** metode B12 for ungryttere.
Kvalifikation:
Minimum kategori 2 ryttere jvf. DRF’s reglement
Ekvipagen skal have gennemført minimum LA ved C-stævne eller højere efter 1. januar 2012.
Propositioner spring senior:
Mesterskabet:
Afvikles ved et C-stævne efter afholdelse af DRF-mesterskab.
Seniormesterskabet er åbent for ekvipager som ikke har placering i sværhedsgrad 5 eller højere ved B- eller A- stævner efter 1/1 2012.
Klasser:
MB* metode B12. Klassen afvikles udelt. Kvalificeret til anden runde er de 25 bedst placerede ryttere og alle med samme antal fejl som nr. 25. Der vil blive suppleret op til 25 ryttere ved framelding.
Kvalifikation:
Minimum kategori 3 ryttere jvf. DRF’s reglement
Ekvipagen skal have gennemført minimum MB ved C-stævne eller højere efter 1. januar 2012.