


Til alle klubber, der afholder E-stævner.
Fra 1. januar 2018 strammes reglerne for afvikling af E-stævner.
Hidtil har E-stævnet måttet være åbne for max. 9 klubber. Fra årsskiftet må E-stævner kun være åbne for max. 3 klubber (arrangerende klub samt 2 andre klubber). Samtidig må der kun afholdes klasser i sværhedsgrad 0 (max LC spring hest / pony, max LC3 dressur pony, max LB3 dressur hest).
Reglerne kommer til at fremgå af DRF’s fællesbestemmelser i 2018-reglementet, pkt. 61.5.
Nedenfor kan I se de nye og de nuværende regler:
2018 (de nye regler):
61.5. E-stævner Et E-stævne må maksimalt være åbent for 3 klubber og der må max udskrives til og med sværhedsgrad 0 – undtaget er en klubmesterskabsklasses. Det skal tydeligt angives hvilke klubber stævnet er åbent for. Distriktsbestyrelsen kan udarbejde regler for hvor mange Estævner der kan afvikles i distriktet, og kan give nærmere regler for disses afvikling. OUT-regler kan følges ved E-stævner – det skal dog angives i propositionerne. Se punkt 43.2. Propositioner for E-stævner skal fremsendes til distriktets stævneansvarlige til godkendelse inden offentliggørelsen. Godkendelse af klasser i Para-dressur skal ske i disciplinudvalget Military: Alle E-stævner skal godkendes af disciplinudvalget. Distance: Alle E-stævner skal godkendes af disciplinudvalget. TREC: Alle E-stævner skal godkendes af disciplinudvalget. Voltige: Alle E-stævner skal godkendes af disicplinudvalget.
2017 (de nuværende regler):
61.5. E-stævner Et E-stævne må være åbent for maksimalt 9 klubber. Det skal tydeligt angives hvilke klubber stævnet er åbent for. Distriktsbestyrelsen kan udarbejde regler for hvor mange E-stævner der kan afvikles i distriktet, og kan give nærmere regler for disses afvikling. OUT-regler kan følges ved Estævner – det skal dog angives i propositionerne. Se punkt 43.2. Propositioner for E-stævner skal fremsendes til distriktets stævneansvarlige til godkendelse inden offentliggørelsen. Godkendelse af klasser i Para-dressur skal ske i disciplinudvalget Military: Alle E-stævner skal godkendes af disciplinudvalget. Distance: Alle E-stævner skal godkendes af disciplinudvalget. TREC: Alle E-stævner skal godkendes af disciplinudvalget.
Med venlig hilsen
Stævnekoordinatorerne
Distrikt 1