Du er her

Dressur: Hest Individuelt.....Ballerup Rideklub

Dato: 
Lørdag, september 7, 2013 - Søndag, september 8, 2013

Dressur / heste

Distriktsmesterskab

2013

Regler for distriktsmesterskab i dressur for heste 2013

Se også Distrikt 1’s Fællesbestemmelser for distriktsmesterskaber 2013.

Bemærk dog især:

Vedr. kvalifkationer / udelukkelser:

Hvor der i reglerne er omtalt kvalifikationer / udelukkelser, gælder kun resultater opnået i kvalifikationsperioden – dvs. fra 1. januar 2011 til 31. december 2013.

Hvor der i reglerne er omtalt klasser / sværhedsgrader / stævnetyper menes der i ALLE tilfælde den pågældende klasse / sværhedsgrad / stævnetype eller højere.

Individuelt mesterskab

Startberettigede er ekvipager, der har opnået min. 50% i MB0A ved C-stævne. Rytteren må ikke have været placeret i sværhedsgrad 6 eller have startet i sværhedsgrad 7 ved B-stævne. Hesten må ikke have været placeret i sværhedsgrad 5, eller været startet i sværhedsgrad 6 ved C-stævne, eller været placeret i sværhedsgrad 4, eller været startet i sværhedsgrad 5 ved B-stævne.

1. dag rides MB0A (indledende klasse)

2. dag rides MB1A (finale)

Hver rytter må starte 2 heste i den indledende klasse men kun 1 hest i finalen.

Kvalificeret til finalen er de 15 bedste fra kvalifikationsklassen, samt evt. ligeplacerede på 15.-pladsen. Der suppleres op i tilfælde af forfald. En ekvipage skal dog have opnået min. 50% i kvalifikationsklassen for at kunne kvalificere sig til finaleklassen.

Startorden i begge klasser bestemmes ved lodtrækning.

Lodtrækning til finaleklassen foregår i 2 omgange, således at den dårligst placerede halvdel af ekvipagerne i kvalifikationsklassen trækker lod om den første halvdel af startnumrene, og derefter trækkes der lod blandt den bedst placerede halvdel af ekvipagerne om den sidste halvdel af startnumrene. Såfremt der er et ulige antal ekvipager, eller såfremt ligeplacering bevirker, at der ikke er lige mange starter i de 2 halvdele, udgør den bedste halvdel den største gruppe.

Vinder er den ekvipage, der har højest sammenlagte procentsum fra de 2 runder. Ved ligeplacering sammenlagt efter de 2 runder er det finaleresultatet, der er afgørende. Den ekvipage med bedst resultat i finaleklassen, vil således være bedst placeret. Giver dette stadig ingen afgørelse, er rytterne ligeplacerede.

Der vil kun være rosetoverrækkelse (klubbens almindelige rosetter) efter den indledende klasse.

Der vil være præmieoverrækkelse (D1’s rosetter m.m.) samt udbetaling af dotering i henhold til det samlede resultat for begge klasser. Antallet af placeringer i det samlede mesterskab bestemmes ud fra antal startende ekvipager i den indledende runde.

Der betales kun 1 indskud og optjenes kun championatspoint / udbetales dotering for det samlede resultat af de 2 runder. Antallet af placeringer i det samlede mesterskab bestemmes ud fra antal startende ekvipager i første runde (den indledende klasse).

Afvikles ved: Ballerup Rideklubs C-stævne d. 7.-8. september 2013.

Klubholdmesterskab

Mesterskabet rides i LA1A og LA4A.

Mesterskabet er åbent for ryttere, der ikke har været placeret i sværhedsgrad 5 eller har startet i sværhedsgrad 6 ved B-stævne, samt heste der ikke har opnået 60% eller derover i MB2 (dog undtaget resultater opnået af 6-års heste i DSA-klasser eller championatklasser i FEI’s 6-års-programmer) ved C-stævne og / eller har været startet i sværhedsgrad 3 ved B-stævne.

Heste, der startes i LA1, må ikke have været placeret i LA5 ved C-stævne.

Hvert hold består af 3 ryttere på 3 heste, eller 4 ryttere på 4 heste fra samme klub. De 3 bedste resultater på hvert hold tæller.

Hver klub må stille max. 2 hold.

Resultaterne omregnes til %, og det vindende hold er det hold, der sammenlagt har højest %-sum.

Hvert hold skal have 2 ekvipager i LA4A og 1-2 i LA1A. På et hold, må der ikke være mere end 2 startende ekvipager i LA4A.

Startberettigede er ekvipager, der har opnået flg.:

- Ekvipager, der skal starte i LA1, skal have opnået min. 50% i LA1A ved C-stævne.

- Ekvipager, der skal starte i LA4, skal have opnået min. 50% i LA4A ved C-stævne.

Ved overvældende tilmelding, deles klassen i 2 afdelinger. Afdelingen med LA1A-ryttere afvikles 1. dag, og LA4A afvikles 2. dag. Der skal benyttes samme dommere i begge afdelinger.

En ekvipage skal opnå minimum 50% af opnåelig pointsum for at kunne blive placeret på et hold i holdkonkurrencen. Der skal således være mindst 3 ekvipager på et hold, der har opnået minimum 50%, for at holdet kan blive placeret i holdmesterskabet.

Har flere hold samme procentsum, vil det af de respektive hold med den højest-placerede rytter være bedst placeret. Giver dette ingen afgørelse tages den næstbedst-placerede på disse hold. Er der fortsat ingen afgørelse tages rytter nr. 3 – og herefter rytter nr. 4. Giver dette stadig ingen afgørelse, er holdene ligeplacerede.

Afvikles ved: Kongelundens Rideklubs C-stævne d. 20. maj 2013.